Vores historie
Hos Naturebaby tænker vi grønt hele vejen igennem. Vores mission er klar - det er nu vi skal passe godt på vores klode og hinanden. Ét skridt i en fælles grønnere retning.
For os er bæredygtighed mere end en trend. 

Gennem 15 år har vi specialiseret os i bæredygtige og økologiske produkter til baby, mor, barn og hjemmet. Hos os er intet tilfældigt - alle produkter og mærker udvælges meget nøje til jer, så I trygt kan handle hos os – og det er vi stolte af.
naturebaby-hvem-er-vi-1
Naturebabys DNA
Vores mange års erfaring med økologiske og bæredygtige produkter, gør at vi ved præcis hvordan vi skal undersøge produkterne nøje, og præcis hvad vi skal kigge efter. Det betyder også at vi dagligt, bevidst, fravælger produkter og brands, fordi de ikke lever op til vores skrappe nørdede øko-krav.

Derfor har vi også et godt samarbejde med vores danske såvel som udenlandske leverandører. Vi er kendt for at være så grundige, at vores leverandører ikke altid kan svare på vores spørgsmål. Vi hjælper også ofte vores leverandører med produktudvikling.

Kort sagt - Vi er Danmarks største økounivers. Vi vil være Danmarks grønneste svar på en baby butik med alt fra økologisk tøj til legetøj. Vi er på evig jagt efter de bedste, reneste produkter, og vi gør os altid mange tanker ift. de produkter vi udvælger til jer.
Sådan mindsker vi vores aftryk på miljøet 🌿
✔️ Vi genbruger så vidt muligt papkasser og emballage

✔️ Vi køber gerne produkter, som er lavet af genanvendte materialer

✔️ Vi støtter op om Plastic Change >> Den danske miljøorganisation der kæmper for at rense vores verdenshave

✔️ Vi prioriterer danske brands og producenter

✔️ Når vi køber ind, beder vi leverandøren om at fylde kasserne optimalt – så ingen halvfyldte kasser sendes til os. Ligesådan når vi afsender pakker til vores kunder.

✔️ Vi tilbyder cirkulær emballage >> Re-Zip

✔️ Vi forhandler et stort udvalg af veganske produkter og produkter, der ikke er testet på dyr

✔️ Vi affaldssorterer, så vores affald kan genanvendes korrekt på genbrugsstationen
rezip-mindsker-co2-aftryk
noje-udvalgte-produkter-hos-naturebaby
Nøje udvalgte produkter
Der findes efterhånden virkelig mange gode producenter af legetøj, sko, beklædning, udstyr mm. der er både sikkert, i sublim kvalitet og produceret efter de værdier vi har.
Vi ønsker at tilbyde et bredt sortiment med produkter, der repræsenterer forskellige værdier – hos Naturebaby.dk skal der være noget for enhver smag.

Vores høje standard stiller store krav til vores leverandører og producenter. Derfor kan der nogle gange være produkter vi ikke ,med god samvittighed, kan forhandle, trods vi forhandler andre varer fra samme brand.

Når vores dygtige indkøbsteam er på indkøb, er der mange faktorer der skal gå op i en højere enhed, og vi forsøger altid at tænke i nye grønne baner, fx var vi nogen af de første til at introducere genanvendelige, moderne stofbleer og bind tilbage for 15 år siden.
Naturebabys fundament
Bomuld i beklædning – skal være GOTS eller økologisk certificeret.
Fodtøj med skind – Uden skadelige chromer og vegetabilsk garvet.
Produkter i uld – Gerne ren ny uld der er ubehandlet – og ingen superwash uld.
Polyester – Vi går efter genanvendt polyester.
Legetøj i træ – Træet skal komme fra bæredygtigt skovbrug, og gerne farvet med plantefarver og naturvoks
Service – Vi anbefaler rustfrit stål, og går efter 18/8 stål, borosilikat glas og PP-plast.
Sutter – Vi forhandler udelukkende sutter i HEVEA/Naturgummi/Latex og medicinsk silikone.
Plejeprodukter – Vi går efter produkter uden parfume eller kemisk fremstillede, æteriske olier. Vi prioriterer et højt indhold af økologiske ingredienser
Grøn forsendelse 💚
Vi tilbyder forskellige, grønnere tilvalg når vi sender din pakke.
rezip-emballage1
RE-ZIP EMBALLAGE
Cirkulær emballage, der kan genbruges op til 30 gange. Ved fælles indsats kan vi undgå brug af engangsemballage i forbindelse med din bestilling.
burd-delivery-naturebaby-1
BURD DELIVERY
Du kan i store dele af Danmark få din forsendelse leveret med BURD samme hverdag – Du ser om BURD er muligt i dit område ved Check-out.
JdvNSYE
MINIMUM WASTE
Hos naturebaby.dk, kan du anmode om ikke at modtage unødigt materiale i din forsendelse. Du skriver blot Minimum Waste i kommentarfeltet.
Du kan trygt handle hos Naturebaby.dk
Vi gør alt hvad vi kan for at du som kunde rammer plet første gang og får lige den størrelse og farve som du søgte – det er til gavn for både dig og miljøet, at undgå brug af unødvendige ressourcer på transport. 

Af samme årsag redigerer vi alle billeder manuelt, så farve/print mv. er så tæt på den aktuelle vare som muligt. Vi lægger også mange kræfter i vores produktbeskrivelser, så du som kunde opnår det største informationsniveau og den højeste gennemsigtighed ift. materialer, fremstilling og kemi. Mangler du svar, kan du altid få råd og vejledning omkring en vare, en størrelse, pasform osv. - vores kundeservice team står klar til at hjælpe og guide dig både på telefon og mail.

Vores sortiment spænder i en bred vifte af certificeringer, kvaliteter miljømærkninger - du finder de fleste af dem beskrevet på denne side!
Se også vores størrelsesguide her!
uld-banner-okt
rezip-emballage1
Emballage
Vi er medlem af den danske organisation Miljøvenlig-pakning, der forpligter os til at:
 
✔️ Vi bruger minimal emballage hver gang det er muligt

✔️ Vi genanvender emballage, også selvom en kasse måtte have buler

✔️ Den emballage, der ikke er genanvendelig, er bæredygtigt og miljøvenligt produceret

✔️ Vi bruger den mindst mulige papkasse

✔️ Vi bruger miljøvenligt kassefyld til at udfylde papkassen med, såfremt det er nødvendigt for forsendelsens sikkerhed.

✔️ Vi sender ikke returlabels med i pakken, og sparer dermed alle de labels som aldrig bliver brugt.
Fremtidens tiltag
Vi pakker generelt altid uden unødig emballage og fyld, og tager stort set alle varer ud af plastik mm.
Vores drøm er at vi i 2022 er stort set papirløse ift. ordreafsendelser - det betyder i praksis at vi på sigt ikke længere vedlægger faktura/følgeseddel i din forsendelse. Fakturaen vil i stedet tilsendes digitalt, når din ordre afsendes.
Mangfoldighed hos Naturebaby
Hos Naturebaby er vi som én stor familie, og vi er mange ansatte i forskellige funktioner – både i vores showroom, på vores lager og kontor. Vi vægter rummelighed og mangfoldighed på arbejdspladsen højt, og har derfor medarbejdere på både fuldtid, deltid, løntilskud, og helt ned til ganske få timer. 

Vi ved at vores medarbejdere er vores bedste og stærkeste ressource. Gennem gensidig tillid og rummelighed, har vi Danmarks skønneste medarbejdere – og vi er stolte af dem!
Vil du vide mere om teamet bag Naturebaby.dk? -Klik her
shutterstock_567387562